Det var ikke meningen. Men nu har Trump ramt Putin, hvor det gør mest ondt

De var lige begyndt at tro på lysere tider for Ruslands økonomi. Nu er det i virkeligheden en underdrivelse, når præsident Vladimir Putins talsmand kalder situationen »anspændt«. Olieprisen er raslet ned som følge af den amerikanske toldkrig mod hele verden. Og de russiske olieindtægter er faldet endnu mere. Det russiske statsbudget står over for »seriøse problemer«, konstaterer den russiske erhvervsavis Kommersant. Der er udsigt til, at Rusland helt må vinke farvel til den økonomiske model, der har holdt dem oven vande siden invasionen af Ukraine i 2022, siger den uafhængige energiekspert Kirill Rodionov til avisen. Nu er spørgsmålet, om det også vil få konsekvenser for Ruslands militære oprustning og krigen i Ukraine. Eller om det »kun« er de civile russere, der igen skal betale prisen. Hånden over Rusland Kreml får knap en tredjedel af sine indtægter fra olie og gas. Tirsdag lå prisen for en tønde russisk olie på omkring 53 dollar – og sammen med en styrket rubelkurs betyder det, at Rusland i øjeblikket får 30 procent lavere indtægter, end de har budgetteret med for 2025, lyder Reuters' udregning. Optimismen var ellers begyndt at stige i russisk erhvervsliv efter de særdeles venlige toner fra den nye regering i USA. Det russiske aktiemarked steg markant i årets første tre måneder, i takt med at de russiske og amerikanske forhandlere begyndte at tale om sanktionslettelser, og hvordan udenlandske virksomheder måske ville vende tilbage til Rusland. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har da også skånet Rusland som et af få lande i sin omfattende toldkrig. Rusland, Belarus, Nordkorea og Cuba har fået pålagt nul procent ekstra told. Finansminister Scott Bessent hævdede, at det var, fordi USA i forvejen ikke havde nogen meningsfuld samhandel med Rusland efter invasionen af Ukraine. Samhandlen er rigtignok dykket voldsomt, men sidste år eksporterede USA stadig varer og serviceydelser til Rusland for 526 millioner dollar, mens importen lød på 3.007 millioner dollar. Det er markant mere end samhandlen med eksempelvis nogle afrikanske lande, der er blevet hårdt ramt af Trumps told. Søndag kædede Trumps økonomiske rådgiver Kevin Hassett så beslutningen sammen med forhandlingerne om våbenhvile i Ukraine. »Der er jo igangværende forhandlinger med Rusland og Ukraine, og jeg tror, at præsidenten besluttede ikke at blande de to emner sammen,« sagde Kevin Hassett til ABC. Men heller ikke det forklarer, hvorfor Ukraine så er blevet ramt af ti procent told. Hvad skyldes faldet? Nu er Rusland så alligevel blevet indirekte ramt af toldkrigen, der har ført til lavere oliepriser. I forvejen har Rusland fået ti procent mindre ind i olie- og gaseksport i årets første tre måneder sammenlignet med sidste år. Det skyldes dels, at olieprisen har været faldende, dels at rublen er blevet styrket i forhold til dollaren, og Rusland får netop sine olieindtægter i udenlandsk valuta. Nu har toldkrigen så givet udsigt til lavere global efterspørgsel. Samtidig har de olieproducerende lande i OPEC+ besluttet at øge produktionen af olie tre gange så meget som planlagt. Det betyder, at den globale oliepris er faldet til 64 dollar tønden. De fleste store finanshuse forventer, at olieprisen forbliver omkring de 60 dollar resten af året. Men i værste fald kan prisen falde ned under 40 dollar tønden mod slutningen af 2026, forudsiger Goldman Sachs. Russisk olie bliver i forvejen handlet med en rabat på godt ti dollar tønden på grund af vestlige sanktioner. Men nu er det mere sandsynligt, at de store købere i Kina og Indian vil kræve endnu større rabat, lyder det i analyse fra det uafhængige russiske medie The Bell. Til sammenligning har Kreml budgetteret med en oliepris på knap 70 dollar i 2025. Allerede inden Trumps toldkrig var den russiske centralbank ved at opgive håbet om at skabe balance i de russiske statsbudgetter. Nu vil det kræve et mindre mirakel. Hvad betyder det for Rusland? Høje oliepriser har været afgørende for, at Rusland til trods for de omfattende vestlige sanktioner har klaret sig så godt økonomisk siden invasionen af Ukraine. Omvendt har pres på olieprisen været det svage punkt, som iagttagere har peget på kan presse Putin til indrømmelser i Ukraine. Allerede nu bliver Rusland omvendt nødt til at sælge endnu mere ud af sin opsparing i den nationale velfærdsfond. Fonden rummer stadig 11.750 milliarder rubler (928 milliarder kroner), skriver The Bell. Men i likvide midler har den kun 3.260 milliarder rubler tilbage. Til sammenligning havde det russiske statsbudget et minus på 2.170 milliarder rubler i første kvartal på grund af de faldende olie- og gasindtægter. Det er mange store tal. Men det korte af det lange er, at Rusland ikke kan klare sig med sin opsparing alene. Kreml vil sandsynligvis blive nødt til at devaluere rublen, droppe store statslige projekter og skære endnu mere ned på de offentlige udgifter, lyder vurderingen fra olieeksperten Sergei Vakulenko fra Carnegie Endowment til mediet TV Rain. Ved årets begyndelse lød konsensus blandt uafhængige økonomer, at russisk økonomi nok havde problemer, men at Rusland havde råd til at føre krig i Ukraine i mindst et år endnu. Nu er stemningen i Kreml blevet noget mere anspændt. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/det-var-ikke-meningen-men-nu-har-trump-ramt-putin-hvor-det-goer